En hård rejse med Annelene!

Rejsen er slut – Jeg klarede det..

For 2 år siden kom min “hemmelighed” frem i lyset; med den fulgte en masse følelser som jeg skulle have bearbejdet! Efter en masse grimme tanker, søvnløse nætter og “samtaler” med mit indre, måtte jeg erkende at jeg havde brug for hjælp – Jeg fandt så Annelene! En fantastisk psykolog, som kunne sende mig på rejser igennem mit sind, igennem mine følelser; den hårdeste rejse i mit liv!

i et år har mig og Annelene fået tømt min rygsæk ved hjælp af lydterapi. Det er simpelthen den fedeste metode at bruge, hvis man har oplevet noget tragisk og så fået pakket det godt væk i sit indre. Musikken hjalp mig utrolig meget til, at få gang i følelserne, til at finde alt det frem inde i mig som jeg har brugt 15 år på at gemme væk!

Jeg har grædt, fået lettet mit hjerte og fået bearbejdet en masse – Jeg har været på den hårdeste rejse nogensinde, men samtidig har jeg haft den bedste rejsekammerat med mig! og privat har jeg haft den bedste støtte.

Jeg startede hele min rejse som et offer, men jeg havde en klar holdning til det ord; jeg skulle ikke være et offer!

I dag har jeg bearbejdet alt, jeg har tilgivet det jeg kan og jeg har valgt at forholde mig til det – Jeg er ikke et offer! Ofret i denne situation er dem der har valgt at skubbe “det væk” – jeg er stærk! Jeg har mødt mine dæmoner på en daglig basis, kæmpet med dem! og jeg vandt!

Jeg vandt!

Annelene, tak! Tak for din store indsats! Tak for, at du kunne rumme min historie når alle andre skubbede den væk. Vi vandt den her kamp sammen <3

(og ros til min mand og skønne veninde – Når Annelene ikke var der, så stod i der – ALTID)

 

1. Skoledag :-)

Onsdag den 10 august 2016

Min “lille” dreng havde første skoledag i 3. klasse i dag. Hold da k**t! Hvor blev tiden af…

Jeg kan stadig huske da jeg fik ham i mine arme, det føles jo som var det i går! Men nu er denne unge mand altså lige trådt ind i 3. klasse, og blev fulgt i skole af 2 meget stolte forældre.


Jeg nyder hver dag som mor, men nogle gange går tiden simpelthen for hurtigt! Når man sidder og tror, at den lille “mand” skal have tingene forklaret og han så bare ved præcis hvad man taler om.

Han er lige blevet 9 år – En stor flot dreng! Hjerne og hjerte på rette sted.. Han er bare perfekt skabt.. Jeg er en velsignet mor <3

 

Incest & Tabu

Som overskriften nævner, skal der tales om 2 ømme punkter!

Men hvad går de her punkter ud på?

Incest 

Når et tæt knyttet familiemedlem i en tillidsfuld position tilfredsstiller sine egne seksuelle behov hos børn/unge. Mange er i tvivl om, hvorvidt man behøver være udsat for et fuldbyrdet samleje for, at være under denne kategori, men ifølge Cisem (Center for incestramte og seksuelt misbrugte) er seksuel berøring og onani mens et barn ser på faktisk rigeligt!

Tabu

Hvad er tabu så for noget? En slags mad 🙂

Tæt på! For at gøre historien om Tabu kort, så skrev Freud en bog om det i 1913 Totem og tabu. Her hiver Freud fat i, hvad tabu faktisk betyder: Det stammer fra polynesisk tapu og har at gøre med noget helligt, som man ikke må røre, fordi man så i en vis forstand smittes af det hellige totem.

Totem var oprindeligt et lille dyr af en art. Det, der er helligt, må man ikke slå ihjel og har man rørt det, må man ikke gå i seng med nogen. De to helt grundlæggende forbud, tegner sig her: drab og incest.

Begrebet ’tabu’, blev senere taget med til Europa af James Cook, og har siden været flittigt brug, især om noget man ikke må tale om.

Hmm.. I don’t get it?

Så er det grundlæggende på plads! – nu kommer mine tanker så frem 🙂 (og dem er der satme mange af)

Jeg kan simpelthen ikke finde ord i denne tekst, som er svære at få udover mine læber.

Jeg er incestoffer – Eller gu er jeg ej! Jeg er ikke et offer! – Jeg er til gengæld pisse sur (undskyld mit franske) over, at man ikke taler om den slags!

Hvorfor skal den slags så langt ind under gulvtæppet som overhovedet muligt?

Da nyhederne bragte Fritzl-sagen i 2008 virkede det som om, at ingen nogensinde havde hørt om incest! 5 % af alle seksuelle overgreb i Danmark er incest – det må ikke være tabu! Hvor skal alle de ødelagte sjæle henvende sig?

Tal om det – Det bliver en hård rejse! Og selvom danskere hellere vil lytte til Free-bleeding (som i øvrigt er hamrende ulækkert) så skal tabuet brydes! Få din stemme ud og bliv hørt!


Jeg stod fem 19. maj 2014! Tak til min skønne veninde og min mand! for al den kærlighed og støtte i har været på denne hårde rejse <3

 

Den smukkeste besked nogensinde <3

Når man modtager en besked, som får tårerne til at trille:


Det er det jeg altid har sagt og ment, du er et vidunderligt menneske. Alt det som jeg har budt dig er jo netop fordi, du har fortjent det og meget mere til.

For mig er det bare ærlige ord de er slet ikke store nok, men ord af den styrke som ville kunne beskrive dig og din betydning for mig findes desværre ikke og kan ej heller skrives ned.

En god måde at beskrive det bare lidt på vil være sådan her: Første gang jeg så dig tænkte jeg, da jeg gik for mig selv, der er noget over dig. Anden gang blev jeg overbevist om, jeg havde ret. Du var som ingen andre.

Så snakkede jeg med dig rigtigt for første gang, uden at vi var efter hinanden og bagefter tænkte jeg; “waouv jeg skal lære Kristina bedre at kende”.

Du havde en mystik over dig, der gjorde at jeg måtte vide mere. Da jeg snakkede med dig igen tænkte jeg: “fuck hun er meget mere end det der bitch-noget de andre taler om”.

Det eneste jeg havde i hovedet var, at jeg ville vide mere og meget mere. Og jeg stoppede så med at være smart i en fart når vi mødtes eller snakkede og jeg kunne se du var noget helt anderledes end alle andre og jeg tænkte: “fuck hvor er de forskellige til grin for hende Kristina er helt sikkert typen der giver folk som fortjent”.

Da jeg så for første gang snakkede rigtigt med dig alene, der tog du mig med storm for min mistanke var korrekt du var fantastisk jo. Og for helvede jeg er glad for at jeg ikke gik glip af, at lære dig rigtigt at kende. Det havde været mit største tab.

Fra den dag blev jeg totalt betaget og forgabt i dig. Du er helt speciel, der er ingen i universet der kan opnå 2% af de egenskaber du indeholder som menneske. Derfor kan du kun være en gudinde. Og du vil altid være Min gudinde og engel. Du fortjener alt godt i livet og universet.


Af hjertet tak, det er så stort at modtage så smukke ord! Jeg var rørt til tårer <3 Nogle mennesker skal man aldrig give slip på – uanset hvor langt der er hen til dem! Afstand betyder intet, kun ægte venskab <3

You Are My Sunshine

Den 24. juni 2007 forandrede mit liv, jeg fik verdens smukkeste menneske i mine arme – jeg blev mor til en perfekt lille dreng <3 Den største oplevelse i mit liv!


Før du kom til verden, gjorde jeg tingene for min skyld og altid på min egen måde – Nu er det stadig på min måde, men det er med dig i tankerne.

Jeg har haft en del nederlag på min vej, og jeg vil så gerne se dig komme igennem livet uden for mange bump på vejen – du fortjener kun det bedste <3

Vi har prøvet mange ting sammen trold, både gode og dårlige – og trods modstand på vores vej, har vi stået sammen. Vi har siddet i kø sammen hos øjenlægen, fordi du kan nogle “sjove” ting med øjnene; jeg er stadig overbevist om, at du kan se rundt om hjørnet 🙂 Vi har ventet på en diagnose, så du i dag kan kalde dig “verdens lækreste autist” <3 også den eneste som har været på forsiden på Berlingeren, endda med sin hund 🙂 og trods en autismediagnose, som gav os forsiden – er du stadig verdens mest perfekte dreng! MIN perfekt dreng <3

Vi har verdens fedeste historie, og den er kun lige begyndt <3 Et liv uden dig er slet ikke værd at leve! Bassemand, jeg kan slet ikke huske, hvordan alt var før du kom til verden; men solen skinner og livet er perfekt – kun fordi du er her!

Der findes slet ikke ord for, hvor højt jeg elsker dig, for hvor vigtig du er i mit liv <3 Jeg vil gøre alt for dig <3


Kærlighed var et ord uden en særlig betydning før jeg mødte dig – Nu ved jeg hvad det ord faktisk betyder, hvor højt et menneske er i stand til at elske <3 Du er hele min verden, hele mit hjerte!

Jeg elsker dig op til månen og tilbage – for altid <3

(Step)Fathers Day

Brian

Mange mennesker vil nok påstå at du ikke er min far, men jeg mener noget andet.


Man er ikke “far” fordi man får børn, man er “far” fordi man er der igennem barnets opvækst – Du kom ind i mit liv da jeg var 3 år, og har aldrig forladt det! That makes you my father <3

 Da du mødte min mor fulgte der en stor pakke med, 2 børn 🙂 Men du tog hele pakken (og forøgede familien med en pige mere efter nogle år).

Jeg har været en strid møgunge ualmindelig mange gange, men dig og mor klarede opgaven skide godt! Der kom noget fornuftigt ud af den forskruede teenager med et sygt hormonproblem 🙂

Vi har været på familieferier, til fester i “bonus” familien, you name it! og jeg har aldrig haft følelsen af, at jeg var en del af en “pakkeløsning” – Jeg var ligeså meget din datter som Maria! DNA adskilte os ikke 🙂

Brian, jeg er stolt af at du er min far <3 Jeg elsker dig!



      

definitionen af et venskab

et venskab i følge Wikipedia:

Venskab er et frivilligt, gensidigt og varigt forhold mellem to personer. Det adskiller sig fra bekendtskab og kammeratskab ved en større følelsesmæssig åbenhed og nærhed

Værdier, som findes i venskaber, er ofte resultatet af en ven eller veninde, som udviser følgende vedvarende konsistent:

  • Ønske hvad der er bedst for modparten
  • Sympati & Empati
  • Ærlighed
  • Gensidig forståelse og medfølelse; evnen til at gå til hinanden for at få følelsesmæssig støtte
  • Tillid
  • Evnen til at være sig selv, udtrykke sine følelser og lave fejl uden fordømmelse fra den anden part

Well, jeg tror ikke, at min liste over den type venner er ualmindelig lang! Men jeg har da et par stykker, som jeg ikke vil leve uden <3

I ved hvem i er


Samtidig skal der lige påpeges hvad en ven IKKE er:

  • Den sure trunte, som kun kan rumme dig, når hun har tid, og brokker sig når du ikke har tid!
  • Typen der taler pænt om dig, lige indtil du er gået (favoritten, hahaha)
  • Hende der har “mig, mig, mig”-behovet
  • Løgneren !
  • Afpresseren – (forklaring kommer), personen man troede man var venner med, så man oplyste om nogle ting! alt bruges nu som afpresning så det her syge “venskab” kan beholdes!

Seriøst! ud med lortet 🙂

 

 

Jeg tænker tit..

Jeg tænker tit tilbage på den tid – den fylder! Med garanti alt for meget – Gud, hvor kan mennesket håndtere meget uden at knække!

Jeg kan på en eller anden måde forholde mig til, alt det der er sket – og det er ikke så meget ”den del” der er slem! Den slemme del var, at skulle stå frem. Stå frem helt alene! (hvis man tier stille er det på en eller anden syg måde jo ikke “rigtig” sket – for ingen ved det)

Men, at stå med alt det her alene, har gjort mig stærk og også givet mig styrken til, at ville tage kontrollen over mit liv! Jeg skal ikke styres af en traumatisk oplevelse. Jeg skal leve et liv, hvor jeg fortjener at have det godt, et liv hvor jeg ikke gemmer mig selv væk, prøver at være noget jeg ikke er! – Jeg fortjener også lykke. At indse det er en lettelse, men også enormt svært.

Jeg er mere end skjult smerte

Jeg har altid troet, at det værste var det egentlig overgreb – men nej! Det værste er alle de ting, som følger med – alt det du står med alene.

Fra overgrebene har jeg haft helt specifikke problemer i forskellige situationer; både med nærhed, ærlighed og min familie! – mest mit indre. Problemer som jeg skal kæmpe mig igennem dagligt. Følelser og tanker, som i dag giver mig dårlig samvittighed, var en del af min hverdag! – Et grimt selvdestruktivt mønster! Men alt kunne dækkes med et smil, i hvert fald indtil filmen knækkede.

Selvom jeg har fortalt min historie er, der mange ting som skal ”dækkes” med et smil

Jeg har læst mange artikler om emnet. Besøgt hjemmesider – Jeg er ikke alene! 25 % af børnekrænkelser, som begås af børn, er af deres søskende! Skræmmende, men alle de fakta har gjort, at emnet ikke længere er tabu for mig. Jeg er ikke perfekt, jeg har været udsat for noget rigtig lort, men det skal ikke gemmes væk – hvor hjælper det henne?!

Det eneste jeg er klar over i dag er, at det ikke er min skyld

 

I dag, små 2 årtier senere, er jeg startet til psykolog! Men uanset hvor meget jeg taler, så har jeg en led tanke i mit hoved, som jeg ikke kan komme af med; ”Jeg var offeret, men jeg tabte”…

(A)sociale medier

Ingen tvivl om, at jeg har Facebook, jeg har også Instagram og en blog! – og et socialt liv 🙂 Bare lige så det er på plads inden jeg høvler hele skidtet ned…


Sociale medier, yearh right! Det eneste sociale i det, er at man kan sidde og være skide social med sig selv og læse om alle andres “perfekte” liv, for så længe du kun skriver dit liv ned (og ikke rigtig lever det) er der ingen som opdager virkeligheden! Ohhh, we are making a fantasy world 😀 that’s just creapy.. Så Mona der lige er blevet løsladt for menneskesmugling kan fremstå som en rigtig god borger, for det er vel et spørgsmål om, at sætte den rigtige “historie” på Facebook?

Anyway, vi har jo fattet at de fleste med en facebookprofil tydeligvis lever et dobbeltliv (eller tror at hele deres netværk er knap så kvikke), den del jeg ikke har fanget er; hvorfor hedder det sociale medier? – man er jo skide asocial!

Jeg har taget toget HVER morgen, mandag til fredag i 3 år, til og fra skole (fra vestegnen til København, og retur) og jeg begyndte at observere folk! de små smarte telefoner fylder godt nok meget i sådan en hverdag!! røven når jo knap nok, at ramme et sæde i bussen så er telefonen fremme, for tænk hvis Mona har skrevet en roman på Facebook, eller hvis Jens har smidt et nyt billede på Instagram af hans stue – WTF!

Seriøst – er livet ikke andet end sociale medier? Folk der skriver den ene ligegyldige status på Facebook eller smider et billede op af en stue, en vase eller noget andet ligegyldigt på Instagam? Prøv og nyd øjeblikket i stedet for at skrive det på internettet.. Internettet kender dig ikke, og det er skide ligeglad 🙂 De folk der læser det, havde besøgt dig, hvis de var interesseret i din skodstatus eller hvad fanden du nu smider op 🙂

Sociale medier, hell no – Vær social og giv en kop kaffe (uden din telefon) 🙂

 

 

Den STORE dag, update

I følge nummerologi skulle vi vælge 22-4-2016, for at opnå maximal lykke.. hmm.. Vi tager chancen!
Det bliver d. 14-5-2016 🙂 og vi glæder os !

De store planlægninger til vores minimalistiske bryllup er i gang 🙂

1 2